torsdag den 1. marts 2012

En vintergæk, en barnedåb, en fugl foruden makker...


Her er der sket mange ting siden sidste indlæg.. Lillemanden blev godt døbt i søndags. Festen blev holdt hjemme, og jeg havde købt en masse blå/lilla blomster at pynte med. Bordene var proppet med perlehyacinter, balkan anemoner, iris og blå krokus i glas med mos, samt franske anemoner.






Udendørs havde jeg pyntet op med smukke blå For-glem-mig-ej og Primula. Jeg har fråset lidt med primula i forskellige farver, men havde fundet dem i en butik til kun 5 kr.





Jeg synes selv at jeg gjorde et kup, da jeg fandt et fuglebad til kun 10 kr. i Bauhaus - kan jo godt se det har et par småskavanker og den kære fugl mangler sin makker, Mon ikke det, der med et fint ord kan kaldes patina ;-)


Her til sidst må i jo hellere få et billede af de første vintergækker i haven, og et lille digt, da det jo snart er tid for gækkebreve.

En vintergæk, en sommernar
en fugl foruden vinger
En lille ven som har dig kær
en kærlig hilsen bringer










3 kommentarer:

  1. Halløj frk. Ernst. Velkommen til blogland :o)

    SvarSlet
  2. 1.000 tak Fru Friis. Føler mig stadig lidt på udebane, men øvelse gør jo mester...

    SvarSlet
  3. Hvor er det smukt med alle de blå blomster - og det ER bestemt et kup - og ovenikøbet med den ellers dyrebare patina fra start - synes gerne ting med patina netop koster det hvide ud af øjnene...

    SvarSlet