onsdag den 20. juni 2012

Vand i haven...


... har jeg et meget ambivalent forhold til. Jeg synes det er noget af det smukkeste og dejligste i en have, men er samtidigt ikke begejstret for kombinationen af små børn og vand i haven. På plantemarkedet i Kolding, har jeg dog fundet en lille løsning på mit haveønske. Har sat en nøkkerose i et fad, på et højt stativ. Det værste der kan ske hvis børnene bliver fristet til vandleg, er jo med opstillingen, at de kun bliver våde ;-)

Glæder mig til at se om den blomstrer i år. Under fadet har jeg plantet hvide Lathyrus "Kings High Scent", jeg håber meget de kan nå at blomstre på trods af det lidt sene så tidspunkt. Min vandopstilling har jeg placeret ved trappen til terrassen, og har allerede spurgt mig selv om hvorfor jeg dog ikke med det samme købte 2.....

I det rødlige bed er der ved at komme farver på, herunder 3 smukke planter, som jeg synes matcher hinanden godt. Pink Bellis, Pink silkepæon og Astrantia "Ruby Wedding" - de passer også fint til de få tæppepileurt der er sprunget ud.




Det skal lige siges, at billederne desværre ikke yder blomsterne retfærdighed. Vil meget gerne blive bedre til at fotografere, men det er ikke her i den pragtfulde sommer- (og have) tid jeg vil bruge tiden på at lære det.



I får lige et par billeder mere af de frodige hornvioler, tror nok lige der må gives lidt credit til Claus Dalby krukkejord. Er af typen der ikke er den bedste til at huske at gøde, og det er vist længe siden mine forskellige krukker ligefrem strutter af sundhed.

På terrassen er min Klematis "President" ved at springe ud. Har flyttet den til en krukke med 2 andre Klematis i år.



Vil skynde mig ud og male videre på et skur mens vejret er skønt, og lillemanden sover ;-)
God dag derude

Hilsen Susanne

mandag den 4. juni 2012

Nu med gulerødder og bambuspinde


Er jo ved at lave mit andet rigtige staudebed, nemlig det hvide bed. Hmm så langt så godt. Havde så mange planter i lilla farver, som jeg jo også skulle have et sted at bedet nu bliver hvidt og lilla. Hvis ikke andet, så bare her i år. Kom sådan til at grine da jeg tog billederne af bedet. For det første er der ikke så meget på vej endnu, og for det andet, er der flere bambuspinde end planter ;-)



Indtil videre er der: blå/lilla sommmerfuglebuske, lodden løvefod, lilla asters, en kalkved, hvide pæoner, kæmpe margueritter, en skumblomst, lavendler, geranium pratense "Laura". Under de forskellige bambuspinde er der lagt gladiolusløg, 3 stk hvide kalla samt hvide Dahlia. 


Derudover har jeg (vi, børnearbejde!) sat gulerødder i bedet, og glæder mig til at se om de kan blomstre. Jeg skal i morgen i Geografisk have i Kolding hente nogle flere lækre ting til bedet. Glæder mig til en hyggelig plantedag, og selvfølgeligt rigtigt meget til at se jer andre bloggere ;-)


Hilsen Susanne



onsdag den 30. maj 2012

Bunddække ved bunddækkeroser??



Denne smukke håndfuld fik jeg af en veninde, der har haven fuld af dem. Det har jeg ikke endnu, kun 2 knopper indtil videre men jeg glæder mig som et lille barn til de springer ud.


Jeg har før haft lavendler ved terrassen, men de ville ikke rigtigt trives, især ikke på nordsiden. Da jeg var inde på rosenposten.dk for at købe 2 Mme Alfred Carriere til en rosenbue, faldt jeg for deres gode tilbud på bunddækkeroser - mest især fordi de er skyggetolerante. Jeg købte 15 stk "White Cover, Town & Country" det er Poulsen roser. Til sommer håber jeg at min kant langs terrassen ser sådan ud:
Billede lånt fra www.rosenposten.dk



Jeg har ikke haft bunddækkeroser før, så mit spørgsmål til jer er om man planter bunddække ved dem, eller om de selv kan holde jorden nogenlunde dækket? Indtil videre skyder de fint, de er også blevet godt forkælet med kogødning og masser af vand. Har plantet de 2 slyngroser ved indgangen til haven, snart får de en portal at klatre på og en hvid havelåge ;-) Det ser lidt bart ud. Den røde dims i nedløbsrøret, er en slange vi har boret små huller i og lagt i jorden, så roserne kan få gavn af regnvandet.


Næsten hver formiddag er jeg lige en lille tur ned til nabogrunden med barnevognen, han kan nu sagtens sove uden gåtur, men jeg er næsten blevet afhængig af turen. 


Da lillemanden vågnede tog jeg kameraet med, for at vise min formiddags tur frem.... Jeg ved jo godt det meste er ukrudt, men bliver glad af at se frodigheden.












Dagens gåturs høst
Er der forresten nogen, der ved hvilken plante der er kommet op sammen med det som jeg har købt som en kæmpe margerit? Synes det minder om en floks, men er ikke sikker??



Billederne er ikke taget i det bedste lys, men håber nogle kan hjælpe. 

Jeg er lidt inde og lure på staudefeens hjemmeside, man må jo benytte sig af at det er fragtfrit til plantemarked i Kolding. Glæder mig til at møde nogle af jer IRL.

Hilsen Susanne

mandag den 30. april 2012

Fra skrot til slot





Mine piger har et legehus som er arvet. Det er 14 år gammelt og synger nok desværre snart på sidste vers. Dog har det for os en høj "affektions værdi" da ham der i sin tid byggede det af paller og andet rest træ, ikke er her mere. Det har fået en ordentlig omgang maling/træbeskyttelse, for at det lige kan få et par sidste gode år ;-)


Efter en omgang med højtryksrenseren...




Så flot blev Dukkehuset, malet med Flügger 1482 og pyntet med blomster. Det er blevet malet hvidt indvendigt, fået kludetæppe og blondegardiner og et 6 personers kaffestel erhvervet i en genbrugsbiks til kun 40 kr ;-) Vi har sat en lyskæde med solenergi op under udhænget - det ser bare rigtigt hyggeligt ud om aftenen. 


Te selskab i regnvejr, men humøret er i top


Jeg fik klippet en del af mine buksbom i det rødlige bed, det pyntede - og ups de gule tulipaner står endnu. De får lov at overleve indtil videre, men skal flyttes senere. Jeg fik forresten en laurbærkirsebær busk forærende. Den er ikke kommet så godt over vinteren. Er der nogen derude der ved om de er nemme at få til at blive helt grønne igen. Håber den kommer sig over flytningen - den bliver forkælet lidt.





                               


God dag, nyd det skønne vejr og en evt. fridag




tirsdag den 24. april 2012

Mit 1. staudebed


Så har jeg fået mit allerførste (rigtige) staudebed. Bedet er oprindeligt 2 år gammelt, det første år var der kun tulipaner og ukrudt og sidste år blev der bl.a. tilført nogle pæoner, en gammel troldhassel der blev kasseret i en svogers have (prøvede at give den kunstigt åndedræt efter han havde prøvet at gøre alt for at komme den til livs) samt en lille uægte jasmin. Udgangspunktet for bedet:


Bedet er blevet udvidet så det passer bedre i størrelsen på min troldhassel (der heldigvis overlevede, man ved jo nok et eller andet om genoplivning ;-)) Herefter tog jeg planterne op, gravede jorden godt igennem og inddrog hele familien til at vende kompost i jorden.























Så blev der plantet igen. Den uægte jasmin blev skiftet ud med 3 buksbom der stod lidt skidt et andet sted i haven. Jeg skal have dem klippet i facon, men kan ikke helt vove det - tror faktisk jeg er lidt nervøs for at komme til at skade dem, men det skal jo gøres... Bedet skal holdes helt i de rødlige/rosa farver




I bedet er der på nuværende tidspunkt:

  • Forskellige tulipaner (de der kommer op og vover at være gule bliver flyttet)
  • pæoner (ved der er Sarah Bernard og nogle mørk pink, der er arvet)
  • Tvetand, dog er de næsten lilla i farven, så klipper blomsterne af men beholder bunddækket
  • Astrantia Major/stjerneskærn "Lola" og ""Ruby Wedding"
  • Persicania affinis/tæppepileurt "Superba"
  • Veronica longifolia/langbladet ærenspris "Pink Damask"
  • Akelejer, kan ikke huske farverne på dem, så de bliver indtil videre
  • Høst anemoner
  • Pink Bellis
  • Lidt afblomstret vibeæg (stjålet fra svigermors krukker)
  • En lille Alunrod, delt i 2 meget mindre
Derudover har jeg sået valmuen "Claus" som jeg har fået forærende af Lise Lotte fra "Påfuglens hemmelighed" og jeg har forspiret nogle Cosmos "Rubenza" og har nogle meget mørk pink Dahlia der også kan give lidt fylde senere på året. 

Jeg har allerede flere ønsker til bedet, ikke mindst Bispehue til mere bunddække og kvæsurt. Kommer tid (penge) kommer råd! Hvis i derude har andre gode planter, modtages navnene med kyshånd ;-) Nu er der kun den søde (????) ventetid tilbage - har nu aldrig været den tålmodige type.


GOD DAG